Garanti

Murerfirmaet Elnegaard ApS er omfattet af Byg Garanti.

Skulle du mod forventning blive utilfreds med det arbejde, du har fået udført, bliver du glad for at have valgt en håndværker, som er medlem af Dansk Byggeri. Så er arbejdet nemlig dækket af Byg Garanti for helt op til 150.000 kr. inkl. moms.
 
Byg Garanti træder automatisk i kraft ved aftalens indgåelse med håndværkeren, og ordningen er gratis for dig.
 

Byg Garanti dækker:
  • arbejde udført for private kunder på deres private bolig
  • synlige mangler i op til 3 år og skjulte mangler i op til 10 år
  • op til 150.000 kr. inkl. moms
  • forbrugeren, der har bestilt arbejdet
Læs mere på www.byggaranti.dk
 
Tjekliste og håndbog
På byggaranti.dk kan du også læse eller downloade ”Byggeriets Servicekoncept”, som er en håndbog udarbejdet i samarbejde med Forbrugerrådet. Håndbogen hjælper dig til den bedste byggeproces og det bedste resultat.


På www.byggaranti.dk kan du under vedtægter se, hvad Byg Garantiordningen dækker.


Byggeriets Ankenævn
Nørre Voldgade 106, 1358 Kbh K.

Træk din regning fra i skat

Det er nemt at trække håndværkerarbejde fra i skat
Du kan trække håndværkerarbejde og serviceydelser i din helårsbolig eller fritidsbolig fra i skat. Det kaldes for håndværkerfradrag eller servicefradrag, mens det mere formelle navn er BoligJobordning. Dog er der sket ændringer for 2018/2019, således den nye ordning er blevet mere grøn, men der er stadig en kontant besparelse af hente på din håndværkerregning.

BoligJobordning for 2020
BoligJobordningen giver fradrag på op til 6.200 kroner per person for serviceydelser i hjemmet som rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde. Og BoligJobordningen giver endvidere fradrag på op til 12.500 kroner per person for håndværksydelser med et grønt sigte, hvilket vil sige energibesparelser.

Det betyder, at hver person kan få et samlet fradrag på i alt 18.700 kroner, hvis begge fradragskategorier udnyttes fuldt ud. Det er med andre ord 37.400 kroner for ægtepar og samlevende par. Dog gælder fradraget kun arbejdsløn, og arbejdet skal være opført på Skats liste over godkendte ydelser for service og energibesparelser.

Inden for håndværker-arbejde kan du blandt andet opnå fradrag for følgende:

  • Havearbejde
  • Isolering af tag
  • Isolering af gulv
  • Isolering af ydervægge
  • Udvendigt malerarbejde
  • Afmontering af brændeovne
  • Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg
  • Udskiftning af yderdøre og terrassedøre
  • Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits
  • Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas
  • Udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger
  • Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg
  • Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn

Du kan se den fulde liste over godkendte håndværkerydelser her og serviceydelser her.

Det er nemt at registrere dit håndværkerfradrag
Dit håndværkerfradrag i BoligJobordningen fungerer ved, at hver voksen person i husstanden kan få fradrag på henholdsvis håndværkerydelser og serviceydelser. Men I skal selv indtaste jeres egen andel, eftersom beløbet ikke automatisk overføres mellem ægtefæller.

Bemærk, at I skal have betalt regningen elektronisk, enten til håndværkeren eller til den i husstanden, som har betalt regningen. Derpå skal beløbet skrives på selvangivelsen sammen med nogle få oplysninger. Desuden skal I have en faktura (eller en skriftlig erklæring, hvis arbejdet er udført af en privatperson).

Klik her for at læse mere om håndværkerfradraget på Skat. Du kan også kontakte os, hvis du har sp<�rgsmål.

Forespørgsel vedr. opgave

Bestil arbejde udført af Murerfirmaet Elnegaard ApS.
Vi er naturligvis omfattet af Byg Garanti – det er din tryghed.

Udfyld formularen på kontaktsiden og vi vender tilbage snarest muligt.

Indhent byggetilbud

Indhent tilbud på byggeopgave hos Murerfirmaet Elnegaard ApS.
Vi er naturligvis omfattet af Byg Garanti – det er din tryghed.

Udfyld formularen på kontaktsiden og vi vender tilbage snarest muligt.